torsdag den 24. december 2009

Tanker..

Nu er juleaften ovre, og børnene er optaget af deres gaver.
Jeg er selv glad for de gaver jeg har fået, men som tiden går oplever jeg mere og mere, at jeg er mere optaget af at give til andre istedet for selv at modtage.
Egentligt mangler jeg jo ikke noget, onde tunger vil sige tværtimod

Hvad mangler sådan en aften som i aften?

Stilhed, tid til at vende tankerne indad, til jesusbarnet i krybben.
Hvor blev han af midt i det hele?
Vi har i aften sunget meget om englene som sang for jesusbarnet.

På grund af travlhed nåede vi ikke at komme en tur i skoven, som vi ellers har for vane den 24 december. Vi synes at kirken er så overfyldt, så det er rarere at møde Gud og julen i den dejlige natur, som vi er så taknemmelige for er lige i nærheden.
den 25 december bliver det rart at komme i kirke.
det glæder jeg mig til.. meget endda.

jeg tænker på hvordan man mon kan bringe mere stilhed og andagt ind i den traditionelle danske jul? Jeg har ikke noget endegyldigt svar, men derfor kan jeg jo godt tænke på det.

Gad vide om Jesus ville ryste på hovedet og smile over disse overvejelser?
Måske han ville sige, at lad dog børnene glæde sig, også til gaverne.

I virkeligheden er det jo sådan, at Jesus er: hvis ikke vi er som et barn kommer vi slet ikke ind i Guds rige. Hvordan er et barn så? mindre rationelt tænkende, men umiddelbart modtagende og glad. jeg vil lægge de højtidelige tanker til side, og nøjes med "bare" at glæde mig over at Jesus lod sig føde ind i denne verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar