Som forårssolen morgenrød stod Jesus op af jordens skød
med lys og liv tillige...
Hvor disse linier dog passer godt både til foråret, til påsken og til vores liv i det hele taget!
Hvor har denne vinter været lang og hvid.
Mange er vi, der har sukket og længtes efter forår.
efterhånden som solen kommer mere og mere frem er der dukket den ene forårsbebuder efter den anden frem, og alle vi der elsker have, bliver glade og det klør i fingrene efter at komme igang.
Hvor er det dog en dejlig tid!
At have Jesus med i sit liv, er som at have sol i sin have.
Hans kærlighed varmer og giver liv og dermed mulighed for vækst.
Men som med en have, kræver det egen indsats også, nemlig at man sår, luger, vander og beskærer.
ligesådan er det at ville noget med sig selv: Jesus giver kærligheden, varmen, tilgivelsen og forståelsen, men det er ikke nogen hovedpude tværtimod er det en opfordring til at man selv gør en indsats.
Jeg har selv mere end en gang været i den situation hvor der har været noget jeg har villet have til at lykkes, og uanset hvor meget jeg har forsøgt har det ikke lykkedes for mig: det kan være en relation til et andet menneske, der er gået i hårdknude og hvor mine egne forsøg på at rede trådene ud bare har gjort tingene værre. Der har jeg lagt det i Guds hånd, og har oplevet hvordan det at jeg holdt op med at forsøge hjalp. Guds hjælp er en stor ting, og noget godt som jeg tror mange mennesker tyer til når deres egen indsats ikke rækker til.
En af mine gode venner var på et tidspunkt erklæret ateist, men da hans datter blev meget syg og han var magtesløs oplevede han at rette en bøn til himlen "hvis jeg har noget til gode heroppe, vil jeg gerne have det indløst nu, til fordel for min datter" mere eller mindre sådan lød bønnen.
Hans datter blev rask, og han er nu ikke mere ateist.
for at summere op så ser jeg det sådan her:
På den ene side skal bønnen ikke være en sovepude, og troen ikke være din dyne
På den anden side er det godt at have Gud med i hvad man foretager sig, stort som småt.
På den tredie side: Når vi oplever at uanset hvad vi gør ikke har nogen virkning, og vi for alvor er magtesløse, det er så her hvor det er så fantastisk at have en Gud at bede om hjælp.
Så kan man dog gøre noget midt i det hjælpeløse, man kan folde sine hænder og bede.
At opleve at ens barn bliver rask, eller at en forkrampet relation til et andet menneske bliver bedre er som at se forårets mirakel. Der hvor der før var sne og is, myldrer små spirer frem og det er blevet forår.
God påske
lørdag den 3. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar